Svampet kagebund med kokosfyld på toppen.

Dette er arkivforsmags fortolkning af den klassiske drømmekage fra brovst.
Opskriften passer til en form der måler ca. 30×22 cm.
Drømmekage
INGREDIENSER
Kagebund
- 250 g Hvedemel (brug gerne kagemel)
- 300 g Sukker
- 250 g Sødmælk
- 75 g Smør
- 4 stk Æg, hele
- 2 tsk Bagepulver
- 2 tsk Vaniljesukker
- 1 knsp Salt, fint
Kokosfyld
- 250 g Brun farin
- 175 g Kokosmel
- 150 g Smør
- 100 g Piskefløde
- 1 tsk Vaniljesukker
- 1 tsk Majsstivelse
FREMGAGNSMÅDE
Kagebund
- Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
- Lun mælk og smør sammen i en gryde, indtil smørret er helt smeltet. Tag gryden af varmen, og lad blandingen køle af til lillefingervarm temperatur.
- Pisk imens æg og sukker sammen til en lys og luftig æggesnaps.
- Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål, så eventuelle klumper fjernes.
- Vend først halvdelen af de tørre ingredienser forsigtigt i æggemassen, indtil de netop er blandet sammen.
- Vend derefter mælk- og smørblandingen forsigtigt i, og afslut med resten af de tørre ingredienser. Vend kun, indtil dejen er ensartet.
- Fordel kagedejen i en smurt bradepande eller en bradepande beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i den forvarmede ovn i ca. 25 minutter.
Kokosfyld
- Mens kagen bager, kommes alle ingredienserne til kokosfyldet i den samme gryde, som blev brugt til mælk og smør.
- Varm blandingen forsigtigt op under omrøring, indtil smørret er smeltet, og fyldet er ensartet. Tag gryden af varmen, og lad fyldet stå, indtil kagen er næsten færdigbagt.
- Ca. 1 minut før kagen tages ud af ovnen, lunes fyldet kort igen ved laveste varme, så det bliver mere flydende og lettere at fordele.
- Tag kagen ud af ovnen, og fordel straks det lune fyld forsigtigt og jævnt med en paletkniv, så kagens overflade ikke rives i stykker.
- Sæt kagen tilbage i ovnen, og bag den videre i ca. 8 minutter.
