Inspireret af Søllerød Kro med malt & valnødder

Små, luftige kuvertbrød med dybde fra malt og let bitterhed fra valnødder. Skorpen er tynd og let sej, mens krummen er saftig og åben. Et brød, der føles simpelt – men hvor teknik og proces er afgørende.
På Søllerød Kro har disse kuvertbrød været en fast del af oplevelsen i årevis. De serveres til alle gæster, igen og igen, ofte 3–4 af hver variant per person.
Brødene er udviklet under køkkenchef Brian Mark Hansen, og er et perfekt eksempel på klassisk håndværk: enkle ingredienser, præcis teknik og konsekvent resultat.
Kuvertbrød NO. 1
Med malt & valnødder
INGREDIENSER
- 20 g Gær, frisk (evt. 6g tørgær)
- 700 g Vand #1
- 30 g Tørret surdej (evt. valsemøllen)
- 1040 g Tipo 00 12%
- 25 g Maletmel
- 300 g Vand #2
- 34 g Salt
- 75 g Valnødder (hakkede)
FREMGAGNSMÅDE
Dag 1
- Bland alle ingredienser undtagen salt, valnødder, gær og vand (2).
- Ælt ved lav hastighed i ca. 10 minutter, til dejen samler sig.
- Lad dejen hvile i 30 minutter, så melet kan absorbere væsken.(Dette kaldes autolyse og giver bedre struktur og optagelse af vand)
- Tilsæt vand (2) lidt ad gangen, mens der æltes ved medium hastighed. Ælt ca. 1 minut mellem hver tilsætning.
- Når alt vand er inkorporeret, tilsættes gæren og der æltes videre i 1–2 minutter, til dejen er smidig og spændstig.
- Tilsæt salt og valnødder, og ælt yderligere 1–2 minutter.
- Overfør dejen til en let smurt beholder og lad den hvile 30 minutter ved stuetemperatur.
- Del dejen i stykker á 45g, stram dem op og placér i let smurte forme.(Silikoneforme, cylinder Ø6 cm – SF028 fra Silikomat).
- Pensl eller spray med olie, dæk med film og sæt på køl i 12–24 timer.
Dag 2
- Tag dejen ud af køl og lad den efterhæve i ca. 45 minutter ved stuetemperatur.
- Forvarm ovnen til 250°C (over/undervarme) med bagestål i bunden.(Formene må ikke stå direkte på stålet – det bruges til at stabilisere varme og skabe damp).
- Sænk temperaturen til 227°C.
- Sæt brødene i ovnen og tilsæt samtidig en kop kogende vand på bagestålet.
- Bag i ca. 10 minutter.Efter 5 minutter lukkes dampen ud ved kort at åbne ovnen.
- Afkøl på rist til lune og servér straks.Brødene kan også fryses, mens de stadig er let varme, og genopvarmes direkte fra frost i 3–4 minutter.
