Pasta Bolognese

Klassisk bolognese serveret med kogt pasta

En fyldig og smagfuld bolognese, hvor klassiske elementer kombineres med moderne smagsforstærkere som soja, balsamico og engelsk sauce. Resultatet er en intens og velbalanceret kødsovs med masser af dybde – perfekt til mealprep.

Nærringsindhold Pr. Portion (10 portioner)
Kalorier607 kcal
Kulhydrater65 g
Fedt23 g
Protein35 g

Pasta Bolognese (607 kcal)

Antal 10 portioner

INGREDIENSER

Kødsovsen

  • 1000 g Hakket oksekød 8-12%
  • 20 g Neutral olie (til stegning)
  • 200 g Løg (ca. 2 stk.)
  • 18 g Hvidløg (ca. 6 fed.)
  • 200 g Gulerødder
  • 200 g Bladselleri
  • 70 g Tomatpure
  • 800 g Hakkede tomater (ca. 2 dåser)
  • 1000 g Oksekødssuppe (kan købes på frost)
  • 250 g Madlavningsfløde 15%
  • 15 g Sojasauce
  • 15 g Engelsk sauce
  • 50 g Balsamico eddike
  • 50 g Rødvinseddike
  • 30 g Brun farin

Tilbehør

  • 700 g Pasta
  • 125 g Parmigiano

FREMGAGNSMÅDE

  • Brun kødet hårdt af i flere omgange i lidt olie, så det får en mørk stegeskorpe.
    Undgå at overfylde panden – kødet skal stege, ikke koge.
  • Hak løg, hvidløg, gulerødder og bladselleri fint.
    Sautér grøntsagerne i gryden, til de bliver bløde og let karamelliserede.
  • Tilsæt tomatpuré og lad den stege med i 2–3 minutter – det fjerner rå smag og giver dybde.
  • Kom kødet tilbage i gryden og tilsæt hakkede tomater og oksekødssuppe.
    Lad retten simre i 1–2 timer, så smagene udvikler sig og kødet bliver mørt.
  • Tilsæt madlavningsfløde, sojasauce, engelsk sauce, balsamico, rødvinseddike og brun farin.
    Lad simre i yderligere 5–10 minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server med kogt pasta toppet med revet parmigiano.