Trøffeldip

Cremet dip med trøffel, hvidløg og friske urter

En fyldig og aromatisk dip baseret på hjemmelavet mayonnaise, afrundet med creme fraiche og løftet af trøffelolie. Perfekt som dip, dressing eller smagsgiver til både grønt og kød.

Trøffeldip

Antal 1 portion

INGREDIENSER

  • 150 g Olie (olivenolie eller neutral olie)
  • 1 stk. Æg
  • 2 tsk. Dijonsennep
  • 2 tsk. Eddike
  • 50 g Trøffelolie
  • 200 g Cremevfraice 38% (18% kan også bruges)
  • 1 fed Hvidløg (revet)
  • 1 bdt Dild (finthakket)
  • Salt, peber & sukker

FREMGAGNSMÅDE

Mayonnaise-base

  • Kom æg, neutral olie, dijonsennep og citronsaft/eddike i et stavblenderglas.
  • Placér stavblenderen helt i bunden.
  • Blend uden at bevæge blenderen, indtil massen begynder at emulgere.
  • Bevæg derefter blenderen langsomt op og ned, indtil du har en ensartet mayonnaise.

Trøffel og justering

  • Tilsæt halvdelen af trøffelolien og blend kort.
  • Smag til og justér gradvist med resten af trøffelolien afhængigt af ønsket intensitet.
  • Justér syre og dybde med ekstra citronsaft/eddike og sennep.

Samling

  • Vend creme fraiche i.
  • Tilsæt hvidløg og dild – lad hvile på køl i 20-30 minutter.
  • Smag til med salt, peber og evt. en smule sukker for balance.